Det var en ganske almindelig dagbog, jeg gav mig i kast med. Intet bemaerkelsesvaerdigt eller nyt under solen i det. De familiemedlemmer og venner, jeg var i kontakt med, og som kendte til mit ophold og projekt, kunne umiddelbart have en interesse i mit kortvarige liv i det romerske, mente jeg, og derfor skrev jeg dagbogen og mail'ede den hjem i 4 dele i lobet af mit ophold. Reaktionen pa mine dagbogsoptegnelser var overraskende pa den made, at bade familie og venner, der modtog dem, meldte tilbage, at de fandt det yderst interessant at fa oplevelser fra og om Rom pa denne made, dvs. at...

Navnet Jerichau har vaeret mig bekendt siden min tid pa Kobenhavns Universitet. Dengang kom jeg dagligt til Hovedbygningen pa Frue Plads, og derfor gik jeg ofte forbi statuen af David foran Frue Kirke, og her sa jeg navnet Jerichau i bunden af statuen. Ved besog pa Statens Museum for Kunst havde jeg set Panterjaegeren med navnet Jerichau, og naturligvis kunne man se navnet Jerichau pa mange af Glyptotekets statuer og figurer. Ligeledes havde jeg pa et vist tidspunkt set billeder af maleren Jens Adolf Jerichau pa udstillingen pa Lousiana. Og jeg havde ogsa lagt maerke til, at maleriet...

"Evnen til at indsaette sin egen tids, sit eget livs tydninger i traditionens billede, i de overleverede former, er maske Jan Holger Jerichaus egentlige slaegtsarv. Den kommer til udtryk i hans nok hidtil storste traeskulptur, der som titel har mottoet fra Jens Adolf Jerichaus sidste udstilling i 1916: Til skonheden. Traeet giver som materiale en frihed, men har ogsa sin egen formmaessige og skulpturelle logik, der kalder pa en bevaegelse i hojden. I kraft af materialets natur kan traeet blive til et hojsaede, til en sojle eller en stele, hvis det da ikke danner en analogi til den...