Poul Erik Kristensen, født 1948, cand. mag. I historie 1975, skrev historiske artikler allerede i studietiden, fik udgivet sin første bog i 1979.
Poul Erik Kristensen har i sit arbejdsliv især været beskæftiget med forskning, skriftlig formidling og undervisning. Det er blevet til mere end 20 bøger, især lokalhistorie og historiske jubilæumsskrifter inden for bl.a. bank- og sundhedssektoren, som alle bygger på solide forskningsresultater. Samtidig er de skrevet i et letforståeligt sprog.
Poul Erik Kristensen har desuden betydelig erfaring i at bearbejde ældre manuskripter til nutidens sprog.
Henrik Pontoppidan, 1857-1943, opvoksede i et præstehjem i Randers. Som 16-årig rejste han til København for at læse til ingeniør, men stoppede før sin afsluttende eksamen. Han ville være forfatter og debuterede som sådan i 1881.
Henrik Pontoppidan er en af de mest produktive forfattere gennem tiden, og ofte blev hans romaner endda kraftigt bearbejdet, når de blev udsendt i nye udgaver. Mest kendt i dag er romanen Lykke-Per.
I 1917 modtog Henrik Pontoppidan Nobelprisen i litteratur for "hans autentiske beskrivelser af dagligliv i Danmark."